CASC GAY
(instruktør af filmen
TRUMAN – VENNER FOR LIVET)
"Egentlig ville jeg ha’ lavet en komedie. Men når jeg ser de sidste 10 minutter af filmen, ved jeg ikke om det er lykkedes"
Der var dog ingen tvivl om, at Cesc Gays komedie-drama (eller er det en drama-komedie?) gik rent ind hos publikum i ved særvisningen i Grand, og filmen hitter da også rundt om i Europa i øjeblikket.
"Det er ikke en historie om død, men en historie om hvordan man håndterer døden. For en gang skyld er fokus på mændene.
Mænd er jo ofte dårlige til at snakke om store følelser, så derfor er det interessant at se, hvordan de opfører sig, når de skal forholde sig til døden."
Cesc Gay har allieret sig med to store skuespillere til at spille den døende Julián og vennen Tomás, der kommet helt fra Kanada for at besøge ham: Argentiske Ricardo Darín fik mange nye fans via den Oscar-belønnede "Øjnenes hemmelighed", mens Javier Cámara huskes for en del Pedro Almodóvar-film samt Goya-vinderen "Living Is Easy with Eyes Closed". Ricardo Darin høstede for nyligt Goya’en for bedste mandlige hovedrolle i TRUMAN – VENNER FOR LIVET, mens Javier Cámara netop er blevet nomineret af Det Europæiske Filmakademi som Bedste Europæiske Skuespiller for sin indsats i samme film.
"Ricardo Darin og Javier Cámara har forskellig tilgang til deres fag. Ricardo Darin er en meget instinktiv skuespiller, hvorimod Javier Cámara har brug for at få forklaret scenen til bunds, før han lukker op for følelserne. Men så lukker han også op. Han græd under det meste af filmen, og i slutningen, hvor han havde svært ved at holde tårerne tilbage, må jeg sige til ham: Du må ikke græde. Det er os, der skal græde."
Filmens titel refererer ikke til navnet på en amerikansk præsident, men derimod til navnet på Juliáns gamle trofaste hund.
"Vi afholdte en hunde-casting, hvor der var mange nervøse og hektiske hunde. Og så pludselig kom Troilo ind, rolig som en løve og vi var ikke i tvivl. Det viste sig så, at den havde været vant til at arbejde med autistiske børn og så vidste vi, at vi havde valgt rigtig. Det var en godmodig hund, der desværre er død nu af en virus, men den nåede alligevel at opnå et øjebliks berømmelse."