★★★★☆☆
Instruktøren Krzysztof Kieslowski modtog en sølvbjørn for HVID, anden del af det berømmede trikolore-trilogi. To’eren anses ellers for den svageste af de tre film, og den bittersøde hævn-historie synes hævet over enhver form for sandsynlighed.
At den purunge luksus-Barbi Julie Delpy på et tidspunkt skulle have giftet sig med den hundehvalpsagtige Zbigniew Zamachowski forekommer i særdeleshed utroværdigt, men sådanne ægteskaber har man jo også mødt i virkeligheden.
Hvor om alting er: Krzysztof Kieslowski har iscenesat med sikker stilfornemmelse og HVID har momenter af absurd komik, der bidrager til at gøre den til den umiddelbart mest underholdende af de tre film.
Julie Delpy er da gudskelov blevet en bedre skuespillere med årene, men Zbigniew Zamachowski har lune og sårbarhed som den polsk mand, som bliver forladt og rippet af sin unge franske hustru. Andre dygtige polske karakterskuespillere som Janusz Gajos og Jerzy Stuhr bidrager ligeledes til filmens kvalitet, og igen fungerer underlægningsmusikken upåklageligt.
Juliette Binoche fra "Blå" dukker op i en indledende scene, for Krzysztof Kieslowski er en mester i at spinde et sindigt spind, hvor de centrale karakterer på et ubevidst plan er forbundne med hinanden.
