THE SELFISH GIANT

★★★☆☆☆

Britterne synes at have taget patent på dystre film i trøstesløse miljøer. Der er vist ikke meget at grine af på de
kanter at dømme efter Clio Barnards THE SELFISH GIANT.

Her møder vi to gadedrenge, der får ulovligt arbejde for en grov klebert med et sprog og en opførsel værre end ungernes. Et utal af “fuck”-variationer udgør for stor en del af de lidet åndrige konversationer, og virker trættende i længden.

THE SELFISH GIANT er både billed- og klippemæssigt en tand bedre end så mange andre af disse film, men desværre også endnu mere deprimerende. Selv den mørkeste Ken Loach-film ligner en musical i sammenligning med den barske realisme, vi her bliver vidne til.

Man ville ønske, at filmens to forsømte knægte indgik i en mere opløftende sammenhæng, selvom intentionerne bag denne film formodentlig har været gode. Men hvor f.eks. David Leans Charles Dickens-filmatisering “Oliver Twist” formåede at underholde samtidig med at den viste os børn, der tvinges af voksne til at begå kriminalitet, bliver THE
SELFISH GIANT for ubehagelig og grum til at være nogen nydelse at se.

Man har ellers nomineret filmen til Lux-prisen i håb om at øge dens chancer for distribution. Men ligesom filmens titelkarakter har THE SELFISH GIANT også et grundlæggende problem; En manglende evne til at kommunikere med omverdenen.