★★★★☆☆
Man skal være opmærksom på, at Malmø Stadsteater lille scene Intimen rent faktisk ligger tættere på Malmø Opera end på Malmø Stadsteater. Men tag ikke fejl – der er dømt storladent drama fra start, og allerede i foyeren bliver vi udsat for en højtråbende performancekunstner i sort læderjakke ved navn PETRA VON KANT. Vi er en del af hendes show og bliver som kvæg drevet ind i salen, alt imens vi trues med dødsstraf, hvis mobilerne ikke er slukket.
På scenen finder vi den narcissitiske Petra (desperat og uforsonligt spillet af Susanne Karlsson). Dominerende, liderlig, skrigende, hulkende, og til sidst totalt ydmyget.
Omgivet af mere eller mindre afsindige kvinder – heriblandt moderen – og med datteren Gabrielle, som den eneste, som vi aner håb for, hvis hun vel at mærke formår at frigøre sig fra dette galehus. Gabrielle spilles iøvrigt sødmefyldt og med ægte kærlighedshunger af den yderst lovende Alba August, der i sommer kunne nydes som "Den lille prins" på Grønnegårdsteatret.
PETRA VON KANT fremstår i Anna Bergmanns iscenesættelse som ekspressiv og eksplosivt teater, der desværre også forekommer ligeså anstrengende som et bekendtskab med PETRA VON KANT givet ville være. Men kan man se ud over denne opvisning i patistisk selvudlevelse, bliver forestillingen et skæmmende portræt af vor tid, hvor selvrealisering (et socialt set mere acceptabelt ord end egoisme) synes at retfærdiggøre alle ugerninger.
Set i det lys får denne PETRA VON KANT alligevel noget at sige os idag. Og atter engang benoves og betuttes man over forfatteren Rainer Werner Fassbinders evne til at flå menneskelige dårskaber ud af kroppen på os.
