★★★☆☆☆
Hele tre instruktører (Peter D. Hutchison, Kelly Nyks og Jared P. Scott) står bag REQUIEM FOR THE AMERICAN DREAM, der noget overraskende er udvalgt som månedens dokumentarfilm i Cinemateket. Udgangspunktet for filmen er samtaler med den begavede amerikanske forfatter og filosof Noam Chomsky, der for nyligt betegnede præsidentkandidaten Donald Trumps manglende vilje til at erkende globale miljøproblemer som potentiel "katastrofal for menneskeheden".
I REQUIEM FOR THE AMERICAN DREAM beretter den over 80-årige Noam Chomsky med hæshed på stemmen og klarhed i hjernen om den politiske og økonomiske udvikling, der har skabt vor tids USA. Interessante betragtning men ikke videre filmiske på trods af de tre instruktørers indædte vilje til at gøre dem det.
REQUIEM FOR THE AMERICAN DREAM er og bliver illustreret snak, hvor man som tilskuere nok havde været bedre stillet med et værk, der blot undersøgte den amerikanske drøm anno 2016. En sådan værk burde helt oplagt gøre brug af Chomskys indsigt i divese ændringer indenfor samfundsudviklingen, men her får man følelsen af, at ordene har dikteret billederne fremfor et samspil mellem ord og billeder.
Det gør filmen unødig tung og temmelig kedelig – trods mange kloge ord og vis dynamik rent visuelt. Et strygeorkester har tilsyneladende fået til opgave at peppe det hele lidt op, men når man skal koncentrere sig om komplekse økonomiske forhold uden assisterende danske undertekster, så virker et strygeorkester desværre forstyrrende.
REQUIEM FOR THE AMERICAN DREAM formår at gennemhulle alle illusioner vedrørende drømmen om den lille mand, der tror han kan nå til tops, hvis blot han kæmper nok. Det er også baggrunden for, at der trods krisen i 30erne herskede en form for optimisme, mens ingen for alvor tror på fremskridt i dag. Fordi vi har indset, at overklassen aldrig vil opgive deres privilegier for at opretholde et demokrati.
