★★★☆☆☆
Teater Grob lancerer noget, de kalder Grob Box, hvor små forestillinger gæstespiller i en allerede eksisterende scenografi – tilsat et sort bagtæppe i et forsøg på at skabe en vis Black Box-atmosfære. Det giver samlet set et noget tarveligt visuelt udtryk, eftersom badeværelsefliser og et par sæbebeholdere fra forestillingen "Under gud, over loven" absolut intet tilføre Lars Nórens én-aktere "Fornemmelse" og "Et gråt rum".
Når resultatet alligevel bliver seværdigt skyldes det primært de tre skuespillere, som formidler de stærke tekster. Den svenske instruktør Thomas Müller har tilsyneladende vendt hver en stavelse med trioen, og rent tekstmæssigt virker forestillingen gennemlyst.
I "Fornemmelse" træffer vi en gravid kvinde og hendes lidt sløve mand, der pludselig mærker en måske allerede eksistende uro blusse op, da en svensk mand flytter ind i lejligheden overfor.
Efter pausen danner de to skuespillere atter par på scenen i "Et gråt rum", og selvom teksterne kun er relaterede ved at have samme forfatter og ved at tilhøre samme tekstsamling, så synes det næsten som os, at det godt kunne være det samme par, før og efter en fatal begivenhed i deres liv.
Rolf Hansen formår atter at vise nye sider af talentet, og man fatter ikke, hvorfor eksempelvis Det Kongelige Teater ikke for længe siden har sikret ham til deres nye ensemble. Her finder han både en farlighed, der kommer til udtryk via jalousien og en sårbarhed som vortende far uden indflydelse på sit kommende barns skæbne.
Julie Riis får os ligeledes til at føle, at vi ser alt for lidt til hende. Hendes naturlige sødme bliver hastigt forvandlet til frustration, og hun formidler ligeså overbevisende en frysende kulde, der kan virke dræbende i et parforhold.
Læg dertil en underfundig og sært dragende birolleindsats af svenskeen Martin Norén (der er uddannet i Danmark), og resultatet bliver snarere en sejr for det velspillende miniature-ensemble Teater Terminal, end for Teater Grobs nye koncept.
