MISS PEREGRINE’S HOME

FOR PECULIAR CHILDREN

★★★★☆☆

Tim Burtons sans for at skabe dystre eventyr kommer til sin ret i hans seneste værk MISS PEREGRINE’S HOME FOR PECULIAR CHILDREN. Vi er på godt og ondt blevet fortrolig med hans særlige stil, og selvom der også denne gang er ting at kritisere, så må man alligevel bøje sig for hans vedvarende loyalitet overfor det sælsomme.

Filmen starter lidt trægt, men vi nyder at gense Terence Stamp (der for godt et halvt århundrede siden vandt pris i Cannes takket være William Wylers "Offer for en samler"). Her spiller Stamp en skøn gammel bedstefar, hvis godnathistorier printer sig i bevidstheden hos den lidt nørdede dreng Jake (den tidligere barnestjerne Asa Butterfield ("X + Y", "Hugo" etc.)

Senere dukker selveste Judi Dench op i en lidt skuffende rolle, talentet taget i betragtning, men som altid er hende præstation upåklagelig. Rollen som Miss Peregrine varetages af Eva Green, og hun viser sig desværre at være filmens svageste led, og lever en manieret indsats, der savner den humor, som f.eks. Helena Bonham Carter føjede til Burtons film om "Alice i Eventyrland."

Heldigvis er børnene på frøken Peregrines børnehjem nogle spøjse skabninger, og generelt velspillede. Man bemærker med glæde lille Milo Parker fra "Mr. Holmes" – og konstaterer, at han også denne gang får et nært forhold til hvepse og bier. Derimod er gensynet med den særdeles fuldvoksne og næsten ukendelige Rupert Everett et mindre chok.

De visuelle effekter tager overhånd til sidst, men er dog i det mindste af høj standard, ligesom filmens kulisser, kostumer, sminke og musik. Men hvis Tim Burton virkelig ville udfordre sig selv kunstnerisk, måtte det gerne være ved at lave en 100 procent optimistisk film, eftersom hans traurige universer – trods stor opfindsomhed – begynder at ligne hinanden lidt for meget.