★★★★☆☆
DEN HØJESTE DOM
af Torbjørn Rafn
En ejendommelig retssag er under opsejling et sted i Belgien. På anklagebænken sidder den danske dommer Daniel Krupp. Forud for de uklare anklager har Daniel levet et tumultarisk og begivenhedsrigt liv dels med et udfordrende arbejde og dels grundet to dramatiske skilsmisser.
Det er omtrent omdrejningspunktet i dramatikeren Torbjørn Rafns velskrevne debutroman DEN HØJESTE DOM. Romanen er mestendels et sylespidst portræt af en moderne mands vildveje og ikke mindst flugtveje. Rafn skildrer desuden eksistentielle problemer som angst og tvivl.
Daniel Krupp er udadtil en succesfuld dommer, men indadtil lider han af snigende udlængsel. Han er bestemt ikke noget dydsmønster, selvom hvervet som dommer giver ham moralsk habitus. Eksempelvis er han ikke bleg for at frekventere ludere og lader desuden til ikke at have helt rent mel i posen.
DEN HØJESTE DOM er ikke en roman, der er afviklet via et ordinært fremadskridende fortælleforløb, derimod tager den sit udgangspunkt i nutiden, hvor Daniel sidder på anklagebænken. Herfra udæskes længere episoder fra fortiden, i enkelte tilfælde lidt for gedulgte og fortænkte.
DEN HØJESTE DOM har flere lighedstræk med Franz Kafkas "Processen". Specielt de absurde anklagepunkter samt skildringen af menneskelig fremmedgørelse og fortvivlelse
En central fremdrift i romanen er en rejse eller måske nærmere en flugt til Madrid. Byen er ikke en tilfældig destination for Daniel. I forbindelse med et arbejdsophold nogle år forinden i Madrid har han ligefrem beskrevet det som de to bedste måneder af sit liv. Dermed står Madrid som noget ophøjet, men også som noget uopnåeligt, som det også senere viser sig.
Blandt de mest velfungerende elementer i romanen er det fint ciselerede sprog. Især de lyriske naturbeskrivelser printer sig ind på nethinden Torbjørn Rafn skildrer sine karakterer levende og med sans for humoristiske situationer. Replikkerne er desuden skarpe og gennemtænkte, hvilket oplagt kan tilskrives Rafns virke indenfor teater, radio og film.
DEN HØJESTE DOM er utvivlsomt en særegen læseoplevelse. Den er på en og samme tid både let og vanskelig at greje og tyde. Måske er romanen mest af alt en fabel over vores egen forvirrede og fragmenterede samtid?
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
