HEKSEMUTTER

★★★★☆☆

Der er højt til loftet på Frilandsmuseets Ejderstedgård, og det er godt. For Dorthe, den hårdt prøvede foredragsholder i Line Knutzons seneste stykke HEKSEMUTTER, har brug for luft under vingerne. Efter en række groteske uheld, der førte til diverse indlæggelser, meldte Dorthe sig nemlig ud af samfundet og slog sig ned i Rold skov i 12 år. Det var her hun blandt flygtede pædagoger og andre godtfolk fik kendskab til diverse hekse-historier, og det er disse heksehistorier, som hun har spejlet sig selv i, og nu formidler til publikum.

Med sig på scenen har hun en aparte musiker ved navn Rudy (Mikkel Gomard), der er storleverandør af banal musik på de helt afgørende tidspunkter. Rudy er en mand af få ord – hvis nogen overhovedet? Ifølge Dorthe ligner han en russer, har dog mimik som en svensker, så for en sikkerheds skyld taler hun tysk til ham!

HEKSEMUTTER er en lille sag på en god halv time, men lattertårerne når alligevel at trille op til flere gange undervejs. Teksten må regnes blandt Knutzons sjoveste fra de senere år, og farmand Lars Knutzon har formået at sætte dem ind i en tilpas grotesk scenisk sammenhæng, hvor Dorthes odiøse brug af papirplancher og garnnøgler får os til at tvivle på, om hun mon er blevet helt rask?

Heidi Colding-Hansen er ganske forrykt og helt forrygende som Dorthe, der slet ikke kan lade være med at fortabe sig i egen tristesse under sit foredrag og som ser sig selv som en martyr – ikke ulig de tre kvinder, hun beretter om, der alle blev anklaget for hekseri. Heidi Colding-Hansen kan på et splitsekund skifte fra stilfærdig men insisterende fortrolighed til storladent vanvid – et vidne om et betydeligt skuespillertalent, vi gerne ser meget mere til i fremtiden.