★★☆☆☆☆
En af fordelene ved afdøde komponister er, at de ikke lægger sag an mod teaterproducenter, der vanrøgter dem i diverse teaterkoncerter. Ludwig van Beethoven må ellers siges at have en god sag, når man tænker på, hvad der foregår på Bellevue Teatret i øjeblikket.
Mærker vi kærlighed til eller bare respekt for original-musikken? Ikke et sekund. Hvorfor så beskæftige sig med den? Fordi navnet BEETHOVEN muligvis kan sælge billetter. Teaterkoncerten "Mozart" havde i det mindste nogle originale scenebilleder, men såvel scenografi som kostumer ligner her noget, vi har set før.
Nikolaj Cederholms sjaskede iscenesættelse svigter de medvirkende fatalt, og den grundlæggende historie forekommer mere end almindelig åndsvag. Cederholm har fået den tåbelige ide at lade bl.a. Nelson Mandela og frue medvirke i en forestilling om BEETHOVEN, for derved at kunne beskæftige sig med det frihedsbegreb, som Cederholm åbenbart aldrig selv kan slippe, og som derfor for enhver pris skal presses ned over hans forestillinger. For en sikkerheds skyld spilles og synges der på engelsk, så også turister kan lokkes indenfor og så man evt. kan rejse med lortet. Men giver det mening i forhold til et dansk publikum?
Nelson Mandela (en i særklasse uoverbevisende fremstilling af en ellers velsyngende hvid mand ved navn Claus Hempler) hænger i et fuglebur over gulvet og synger om "A room with a view". Imens dasker BEETHOVEN (der i Bjørn Fjæstads fortolkning lyder som Peter Lorre!) rundt i en hvid natskjorte, der i mere end een forstand får os til at tænke på "Kejserens nye klæ’r".
Jimmy Jørgensen står og klatmaler på bagtæppet, og skal samtidig illudere maleren Turner, men han forbliver i den grad Jimmy Jørgensen og hans fabrikationer bringer snarere Jørgen Clevin i erindring.
Mareika Wang lyser op med sin flotte stemme, og Lotte Andersen klarer sig bedst af alle på skuespilfronten. Alligevel kommer man ikke uden om, at teaterkoncerten BEETHOVEN hører blandt de værste teaterkoncerter, vi har være udsat for på denne del af kloden.
