★★★★☆☆
Viggo Mortensen har haft en meget alsidig filmkarriere, men alligevel er det spørgsmålet, om han nogensinde har passet bedre til en rolle end til denne? Som idealistisk men også selvcentreret enlig far forener han en afslappet hippistil med en vis farlighed, og præstationen må regnes som hans mest nuancerede til dato.
Den amerikanske titel får os straks til at tænke på superhelte i 3D, men intet kunne være fjernene for denne far. Han bor med sin store børneflok i skoven, hvor han selv underviser dem, mens den sindslidende mor har måtte fortrække tilbage til byen.
CAPTAIN FANTASTIC – EN UALMINDELIG FAR er en film, der får os til at diskutere livsværdier. For selvom denne far til tider glemmer, at det kun er børn, han har med at gøre, så er han altid ærlig overfor dem. Handlingen tager hele tiden nye drejninger, og mod slutningen desværre nok et par gange for meget til helt at bibeholde troværdigheden.
Men Viggo Mortensen formår dog at gøre rejse seværdig hele vejen. Og Viggo fra Ikast er ikke ene om at funkle. Også børneskuespillerne gør det godt, i særdeleshed George Mackay som den ældste søn. Der er både desperation i udtrykket og afsagn i blikket, når den unge Mackay krampagtigt forsøger at fremstå mindre nørdet, end han er opdraget til at være.
I tillgift får vi den store karakterskuespiller Frank Langella som stålsat bedstefar En autoritet, som man ikke ustraffet sætter sig op imod, fornemmer man.
Ender filmen med at være mere fascinerende end egentlig fantastisk, så kan det med tiden godt vise sig at være en mere slidstærk kvalitet.
