X-MEN: APOCALYPSE

★★★☆☆☆

Bryan Singer har instrueret flere af de mest rappe superhelte film i de senere år. X-MEN: APOCALYPSE har da også en velgørende moderne stil, selvom selve figuren "Apocalypse" ikke for alvor fænger.

Det gør til gengæld flere af de medvirkende, og ikke nødvendigvis de højest betalte. Således kører Jennifer Lawrence mest på rutinen denne gang, og heller ikke Michael Fassbender, Oscar Isaac og Nicholas Hoult yder andet end det forventelige. Værst er dog Rose Byrne, der fremstår komplet uoverbevisende som CIA-kvinden Moira.

Til gengæld får James McAvoy ("Soning") et fortjent comeback som Charles Xavier, grundlæggeren af X-Men. Mest veloplagt forekommer dog Evan Peters at være som den dynamiske Quicksilver. Her er lidt af den humor uden hvilken næsten to-en-halv times superhelte-drama godt kan blive for langstrakt.

Der er jo det med superhelte, at de stort set altid overlever – for ellers hvad de jo ikke superhelte – men det fjerner altså også en del af spændingen.