★★★★☆☆
Kristofer Blindheim Grønskags tankevækkende men også provokerende drama tager sit undergangspunkt i en virkelig historie fra nazitidens Tyskland. Her anmoder forældrene til et multihandikappet barn regeringen om lov til at slå deres barn ihjel. Det blev fra politisk side snart fulgt op af Aktion T4, en omfattende statsorganiseret plan for "medlidenhedsdrab" af fysisk og psykisk handikappede, homoseksuelle m. fl..
Det kontrovercielle ligger i, at dramatikeren drager sammenligning mellem nutidens mange aborter af fostre med anlæg for downsyndrom og nazitysklands systematiske udryddelser af handikappede. Det kan man være enig eller uenig i, men uanset hvad, så fremstår KINDER K som intelligent moderne teater i Jacob F. Schokkings billedskabende iscenesættelse.
Blindheim Grønskags forfalder et par steder til overflødig ordgejl, men Lærke Reddersen fine oversættelse får alligevel bugt med de største udfordringen i fordanskningen.
Josephine Park og Niels Erling varetager samtlige roller i stykket. Han har en sympatisk sceneudstråling, men kunne med gavn have varieret sine karakterer yderligere. Hun brænder igennem med stadig større glød jo længere fremme i historien vi kommer, og vi forstår den dybt smertelige oplevelse, som hun står overfor.
Schokkings forestilling udmærker sig ved raffinerede videoprojektioner på både væg og gulv, men det er Josephine Parks intense blik, man tar med sig ud af mørket. Og man spørger sig selv om Kinder Ks dødsårsag, der beskrives som "svagt hjerte", ikke i højere grad karakterisere de mennesker, som havde og har ansvaret for hans død.
