★★★★☆☆
Blandt alle nulevende dramatikere fremstår Alan Bennett som den mest engelske af dem alle. I øjeblikket kan vi glæde os over hans sproglige vid i biografen takket være den herlige Maggie Smith-film "The Lady in the Van", og takket ved de ukuelige folk bag Copenhagen Theatre Circle er der også mulighed for at nyde et af Bennetts mindre kendte stykker på en dansk scene. Det drejer sig om KAFKA’S DICK, der for de hurtige kan opleves på originalsproget i Krudttønden.
Handlingen lader sig næsten ikke referere, men tager sin begyndelse i Kafkas hjem anno 1919. Herefter hopper vi til en engelsk forstadsbolig, hvor et ærkeengelsk ægtepar noget overraskende får besøg af Kafka. Afslutningsvis får vi en i bogstaveligste forstand himmelsk epilog, og gæt hvem der også dukker op der?
Med overdådigt sprogligt overskud væver Alan Bennett en aldeles vanvittig skrøne, der på forunderlig vis blander fakta med fiktion, så det alligevel giver en form for mening. Jane Austen og Marcel Proust er blot nogle af de litterære kæmper, hvis navne dukker op undervejs – aldrig blot som name-dropping, men som farver på den litterære palet.
Frank Theakston har iscenesat med sans for de sproglige finesser, og tilmed påtaget sig to småroller, som han spiller upåklageligt.
Pejman Kharsand-Jamal låner både mystik og poesi til rollen som Kafka og Andrew Whalley har den rette snuhed til at spille hans svigefulde ven Max Brad. Lee Elms finder en bedårende uskyld i den Kafka-begejstrede ægtemand og som hans mere snusfornuftige hustru morer Johanne Wang-Holm, ikke mindst når hun får sine anfald. Stephanie Carlsen tilfører en ægte rørende kvalitet til den hårdt prøvede moder-skikkelse, der synes at være i familie med Liz Smiths karakter i Bennetts Bafta-vinder "A Private Function" ("Gris på gaflen").
På sin egen lavmælte facon minder denne beskedne produktion os om rigdommene i det engelske sprog. CTC og folkene bag KAFKA’S DICK kan således være stolte over deres fælles indsats.
