★★★★★☆
Med over 250 film og tv-produktioner om Sherlock Holmes bør man nok vare sig for at sige noget definitivt om diverse fortolkninger. Alligevel kan der næppe herske tvivl om, at Ian Mckellens portræt må rangere blandt fineste. Intelligensen parret med en vis excentrisk livsførelse samt en god portion livsklogskab gør hans portræt konstant dragende og hemmelighedsfuld.
Vi møder den 93-årige Sherlock i 1947 i sit refugium ved Sussex, hvor han sysler med bistander assisteret af husbestyrindens lille søn. Et billede fra fortiden bringer mindelser om hans sidste sag, men begyndende senilitet forhindrer ham i at huske, hvorfor denne sag blev enden på karrieren. Assisteret af den lille dreng forsøger han nu at løse et sidste mysterium, sit eget.
Instruktøren Bill Condon, der gav Ian Mckellen sit livs filmrolle i "Gods and Monsters", har atter engang formået at få den store engelske skuespiller til at stråle, og han får nydelig assistance af selveste Laura Linney ("Kinsey") og en ganske fortryllende barneskuespiller ved navn Milo Parker.
Som altid sidder tidsbilledet lige i øjet, når instruktøren hedder Bill Condon, og filmen emmer af atmosfære, hvad enten vi befinder os i England eller i Japan.
Men filmen er og bliver McKellens, og det forekommer grotesk, at denne store skuespiller ikke blev Oscar-nomineret fremfor flødefjæset Matt Damon ("The Marsian"). Sammen med sin landsmandinde Dame Maggie Smith, der p,t. kan nydes i "The Lady in the Van" , sætter de standarten for skuespilkunsten i de danske biografer. Nyd dem, mens tid er.