★★★★☆☆
En sort/hvid film om LARS OLE 5.C blev instruktøren Nils Malmros’ store gennembrud og et vigtigt element i myten om Århus. Malmros bidrager også til teaterversionen med en række nye filmsekvenser, der udspiller sig udenfor den skole, hvor handlingen i teaterversionen udspiller sig.
Bortset fra en kort intro med 70er-parykker er historien rykket frem til i dag, men fra tid til anden minder scener fra Malmros’ første Bodil-vinder os om de mange forandringer i skolemiljøet fra dengang og til nu.
Scenografien udgøres hovedsagligt af kasser i rigeligt nuttede farve, der snarere indikerer vuggestue og børnehave end folkeskole.
Lærerne virker ikke nær så utilnærmelige i nutiden, men savner til gengæld i nogen grad personlighed og autoritet i denne teaterversion. Elevernes mobning og flirterier foregår i dag primært via de sociale medier, men de fulde følelsesmæssige konsekvenser heraf synes mere uoverskuelige
Elevernes navne har naturligvis ændret sig, men man savner unge af anden etnisk herkomst i den moderne skoleklasse. En oplagt chance for synlighed og kontrast, som her spildes af iscenesætteren Anne Zacho Søgaard og koster forestillingen i relevans.
Forestillingens unge går til opgaverne med en spilleiver, der smitter. Det er ikke deres skyld, hvis den dybde og nænsomhed, vi husker fra filmen, ikke i tilstrækkelig grad folder sig ud her.
Hvad vi får på Aaerhus Teaters Borgerscene Stiklingen er en umiddelbar, glad og veloplagt holdpræstation. Med enkelte anstrøg af nostalgi og smerte, når Nils Malmros selv står for formidlingen.
