DOMMEDAG NU – FINAL CUT

★★★★★☆

Francis Ford Coppolas guldpalme-vinder DOMMEDAG NU kan i år fejrer 40 års fødselsdag, og i den anledning er der udsendt (endnu) en nyredigeret version på små tre timer. Væk er blandt andet den lange version af bunny-pigerne besøg, og det er nok klogt, for de kønsroller, som filmen cementerer, synes nærmest provokerende forældet i dag.

Derimod kunne man godt have brugt mere Marlon Brando, for ham bliver man aldrig træt af at kigge på. Hans portræt af den disillusionerede oberst Kurtz spejler tilmed Brandos egen fremmedgørelse overfor Hollywood.

16 år før hans søn Charlie Sheen spillede hovedrollen i Oliver Stones overvurderede "Platoon", får Martin Sheen sit gennembrud som den lettere forsumpede kaptajn Willard overfor bl.a. en næsten latterlig ung Harrison Ford. Frederic Forrest fik sit store gennembrud dette år, men selvom han er god som sydstatskokken i "Dommedag nu", så blev det dog rollen som akavet fan af "The Rose", der indbragte ham Oscar-nomineringen for bedste mandlige birolle.

Dermed kom han i samme kategori som Robert Duvalls næsten for karrikerede macho-løjtnant, der elsker lugten af napalm om morgenen. De tabte dog begge til Melvyn Douglas’ bevægende spil i Peter Sellers-filmen "Being There" (også kendt som "Velkommen, Mr. Chance").

DOMMEDAG NU måtte nøjes med to Oscars – for Vittorio Storaros blændende filmfotografering og for den sublime lydside. Set i bakspejlet burde det nok havde været denne film, at Coppola vandt sin instruktør-Oscar for, da den stadig fremstår som hans mest originale bidrag til filmkunsten, men tåreperseren "Kramer vs Kramer" forhindrede det. "Godfather II" kan siges at være Coppolas mest helstøbte værk, men selv med sine fejl´er DOMMEDAG NU stadig en fascinerende oplevelse. Den seneste version kan tilmed kaldes den mest harmoniske, og derved får betegnelsen "final cut" mere end een betydning.

DOMMEDAG NU bliver af yngre generationer ofte hyldet som en af verdens bedste krigsfilm, hvad den naturligvis ikke er – dertil forenkles problematikkerne for meget (det godes kamp mod det onde etc.)
"The Big Parade", "Intet nyt fra Vestfronten", "Den store illusion", "Mrs. Miniver", "Havet blev vor skæbne", "Tyskland år nul", "Forbudte lege", "Herfra til evigheden", "Broen over floden Kwai" og "Åh, sikken herlig krig" udgør stadig den tilsyneladende urørlige top 10 liste over verdens bedste krigsfilm.