★☆☆☆☆☆
Man får alvorlig mistanke om, at HARDCORE i al fald delvist er financieret af en åndløs oligark, for vi præsenteres i filmen for et Rusland, der fremstår om muligt mere skræmmende end i nyhedsmedierne.
HARDCORE skal forestiller at være en slags Sci-Fi fortalt fra hovedpersonens synsvinkel. En person som i det ubeskriveligt tarvelige manuskript ganske beskrives som "Half machine, half pussy"…
Den visuelle energi, som man trods alt ikke kan fratage dette makværk, hører dog aldrig op. Vi drøner rundt i og uden på hæslige bygninger, mens vi overvejer, om instruktøren Ilya Naishuller mon er et dampbarn på speed? Så havner vi i en natklub, hvor mere eller mindre afklædte blondiner leder tankerne hen på 70ernes sengekantsfilm, og det der er værre.
Spillet er i særklasse rædsomt, og begrebet "overkill" får samtidig en hel ny betydning, da et minut næppe passerer uden nogen bliver aflivet – ofte på kvalmende vis. Det nærmest konstant urolige kamera garanterer hovedpine, men så har man da i det mindste fået noget med sig hjem…
