★★★★☆☆
Why Not Theatre byder atter på intelligent og vedkommende teater, denne gang i form af Dennis Kellys sorte satire LOVE AND MONEY. På velartikuleret og relativt let forståeligt engelsk præsenteres vi for på een gang smertefulde og morsomme menneskelige relationer, hvor begreberne kærlighed og penge ikke lader sig forene. Kellys snedigt konstruerede stykke formår dog at lade elementer fra de enkelte scener knytte sig til andre. Iscenesætter Mia Lipschitz markerer overgangene med små danseintermezzoer, der giver en vis dynamik mellem ordene i Bådteatrets nøgne scenerum.
Malte Frid-Nielsen lægger ud i ganske imponerende stil, og giver os med fin indlevelse og præcis tekstbehandling en email-korespondance mellem en engelsk mand og en fransk kvinde, der lige har haft en affære i forbindelse med et forretningsmøde. Den franske kvinde mener sig i stand til at høre om hans ødsle kones død, men måske kan kærlighed alligevel ikke overvinde alt? Malte Frid-Nielsen er også fremragende i scenen, hvor han forsøger at få et job hos sin ex og den efterfølgende slipse-sekvens. Men først skal han lige igennem et nærgående interview med ex’en. Den slags kan godt virke frygtindgydende – især når hun spilles så vidunderligt selvsikkert og vittigt af Sue Hansen-Styles.
Men Sue Hansen-Styles illuderer også som den stakkels stillestående Debbie, der viser sig at være mere end almindelig aparte og måske i virkeligheden en passende partner for Bennet Thorpes perverterede fetish-fjog. Thorpe og Hansen-Styles er også både yndige og skræmmende som ægteparret, der – naturligvis – sørger over at have mistet deres barn. Men som i virkeligheden virker mere frustrerede over en skaldet græker, der har bygget et stort og kostbart mindesmærke for sin datter på graven ved siden af deres.
Også Sira Stampe har sine øjeblikke, men må kæmpe med en noget højpandet og moraliserende monolog til slut. Den kunne vi godt have undværet.
Det ændrer dog ikke ved, at LOVE AND MONEY må regnes blandt øjeblikkets mest begavede komedier på en københavnsk scene, og så tar det kun halvanden time. Man kan derfor med sindsro begive sig til Nyhavn, hvor det nok også skulle være muligt at nyde en fadøl på Bådteatret før eller efter forestillingen.
