★★☆☆☆☆
Jackass-fænomenet har forlængst toppet, men hvor går man så hen som udbrændt Jackass-stjerne ? Johnny Knoxville kæmper ihærdigt for en karriere som skuespiller og i JACKASS PRESENTS: BAD GRANDPA forsøger han at kombinere Jackass-humoren med egentlig karaktertegning. Men på trods af at Knoxville må betragtes som den mest talentfulde på hele Jackass-holdet, så finder filmen aldrig en balance mellem feel-good komedie og en ren kynisk gøren grin med mindre bemidlede, især gamle og overvægtige.
Forklædt som olding og med sin "afdøde hustru" i bagagerummet og "barnebarnet" Billy på slæb, følger vi Knoxville på rundttur i de amerikanske sydstater. Her har tro og overtro stadig gode vilkår, og antallet af naive mennesker, som Knoxville og co. kan tage røven på synes endeløst. Han foregiver at vælte konens kiste, skider på vægen, blotter sig på en stripbar og stjæler fra et supermaked blandt meget andet.
Og Knoxville har da sine komiske øjeblikke som den groteske olding. Men det er gang på gang den lille tykke Billy (Jackson
Nicoll), der stjæler billedet, fordi han formår at vække ægte følelser i os som den forsømte dreng. Nicholl er ubetalelig
morsom, da han forklædt som pige deltager i en Miss Nuttegøj-konkurrence med en noget alternativ optræden.
Men Jeff Tremaine får ikke for alvor den dokumentariske del af filmen til at smelte sammen med fiktionen, og derfor forbliver filmen desværre en utilfredsstillende affære.
