★★★★★★
Italienske film hører efterhånden til sjældenhederne i de danske biografer. Men så meget desto mere må man glæde sig over, at Matteo Garrones mesterlige REALITY endelig har fundet vej hertil. Selv i hård konkurrence med bl.a. Thomas Vinterbergs "Festen" opnåede REALITY Cannes Film Festivalens store jurypris, og det forstår man godt.
Matteo Garrone huskes især for gangstereposet "Gomorra", men han har også lavet interessante film som "L’imbalsamatore" og "Primo amore", to ret bizarre kærlighedshistorier. Denne gang har han kastet sig over tidens store trend, reality tv-fænomenet. Men fordi Garrone har ladet sig inspirere af store værker som Luchino Viscontis "Belissima" og Federico Fellinis "Den hvide Sheik", der også omhandlede forliste stjernedrømme, så når Garrone dybere end så mange af hans samtidige kolleger. For Garrones film bliver også en portræt af en fejlernæret verden, hvor vi alle har brug for illusioner for at holde hverdagen ud, eksemplicificeret i det oppulente bryllup, der åbner filmen. Til daglig må man tage til takke med den Big Brother, man finder på TV eller i kirken, for som Garrone ser det, er selv en kærlig familie ikke nok.
Garrone har en udsøgt fornemmelse for dette samfund og de svage sjæle, der befolker det. Og derfor bliver REALITY meget mere end beretningen om knuste drømme, men i ligeså høj grad et portræt af en folkesygdom, der synes at være socialt betinget.
Aniello Arena yder en af filmsæsonens mest formidable skuespillerpræstationer som den ukuelige Big Brother-kandidat. En elskelig klovn, der ikke bare skræmmer sine omgivelser men også os i takt med, at vanvidet får overhånd. Der er en poetisk undertone og en finhed til stede her, at man så inderligt håber, at han får andre tilbud af samme karat.
Man bør derfor uden betænkeligheder og uanset vejret gå i biografen for at nyde denne funklende filmjuvel, der meget vel kan blive stående som Matteo Garrones hovedværk.
