★☆☆☆☆☆
Den selvbestaltede kunstner Daniel Norback har sammen med Adelaide Bentzon skrevet forestillingen GOODBYE EUROPE, som han også har hovedrollen i og som teatergruppen Norpol gæstespiller med på Husets Teater. Der er tale om intentionsteater á la "Frelserne" på Østre Gasværk sidste år. Dengang var det Danmarks-historien på halvanden time, og nu skal vi så hele Europas historie igennem på godt en time.
Men en time kan være ufattelig lang, når den centrale skuespiller anstrenger sig så meget for at være morsom og ikke på noget tidspunkt morer trods stor velvilje fra publikums side. Og hvad skal vi med denne Europa-collage, der aldrig bliver andet end studentikos pjank og hvor skaberevner synes erstattet med skaberi. Allermest pinligt når han forsøger at træde ud af de roller, han aldrig overbeviser i, og henvender sig til publikum. "Skal vi fortsætte…" spørger han på et tidspunkt, og får umiddelbart intet svar…
Løjerne afbrydes hyppigt af Svend E. Kristensen, der gudskelov tilbringer hovedparten af forestillingen i et klædeskab. Han virker så amatøragtig, at man seriøst overvejer at låse døren til skabet og smide nøglen væk.
Til slut tager Norbacks sympatiske assistent over og kinesiske Pei En Chan skal således repræsentere det Kina, som truer den europæiske kultur! Fortænkt og fjoget teater på een og samme tid.
Forestillingens eneste stjerne må kostumieren Hanne Mørup dele med scenografen Seimi Nørregaard, der på enkel vis har skabt henholdsvis træfsikre periode-kostumer og en ganske velfungerende sammenklappelig kukkassescene. Men det ændrer desværre ikke ved, at GOODBYE EUROPE kandiderer til årets hidtil værste teaterforestilling.
For få år siden stod Husets Teater for at være teatret med de væsenligste stykker og de gode skuespillere, og tidligere på sæsonen viste de med "George Kaplan" at det ikke var ganske ufortjent. Men selvom de ikke selv står som producenter af denne forestilling, så skader de deres renomé ved – igen – at lægge hus til så ringe et gæstespil.
