★★★★★☆
1. del ****
2. del ***
3. del *****
4. del ******
På en mark af blomsterblade ligger to mennesker. Sådan starter hvert af de fire afsnit i Teater Rio Roses ambitiøse satsning SLAGMARK, p.t. på Republiques lille scene.
Teksten er ens i alle fire dele, men spilles af henholdsvis en ung mand og en ung kvinde, to kvinder, to mænd samt et ældre ægtepar. I ord og bevægelser oplever vi små betydelige og ubetydelige øjeblikke i to menneskers liv, måske ligefrem essensen af deres samliv?
I første del udgør Morten Nielsen og Anette Katzmann et helt almindeligt par, men de klær deres roller og hæver tekstens
trivialiteter op til et poetisk hverdagsniveau.
Anette Katzmann overtager “manderollen” i anden del, men virker knapt så fortrolig med denne, hvilket kan hænge sammen med, at Tove Bornhøft ikke giver hende tilstrækkeligt modspil. Bornhøft besidder kropslig elegance, men replikbehandlingen halter og humor synes ikke at være en force. Tove Bornhøft har da også haft rigeligt at se til, da hun står som ansvarlig for instruktionen, og på den front har hun absolut ære af forestillingen.
Bedre går det i tredje del, hvor Morten Nielsen har overtaget “kvinderollen”, mens den oprindelige manderolle varetages af en karismatisk Peter Khouri. Khouris kropssprog kan fremstå lidt kantet, men han tilfører karakteren en mystik og farlighed, der interesserer.
Aftenens højdepunkt bliver dog det gamle pars møde på den hjemlige slagsmark i forestillingens sidste del. For det er rent ud sagt bevægende at opleve de aldrende ægtefolk Marie-Louise Coninck og Baard Owe krone deres bemærkelsesværdige karrierer med denne teatralske pas de deux. Den livsklogskab og fortrolighed, de tilfører deres roller, kan man hverken købe for penge eller lære på en teaterskole. Det er på alle måder resultatet af mange års slid. Den stående ovation til sidst kom heldigvis alle til gode, men var især møntet på de to frydefulde veteraner.
