★★★☆☆☆
Martin McDonagh vandt en Oscar for sin kortfilm "Six Shooter" fra 2004. Fire år senere blev han igen nomineret, denne gang for sit originalmanuskript til "In Bruges", hvori en hylende morsom Colin Farrell spiller lejemorder med dværgefascinination.
McDonagh og Farrell forener atter kræfter i SEVEN PSYCHOPATHS, men denne gang er det snarest Farrells medspillere Sam Rockwell og Christopher Walken, der løber med opmærksomheden som et par af de mere sejlivede psykopater.
McDonaghs film kombinerer atter et uhyggeligt machounivers med kulsort humor, og hans sans for rap dialog fornægter sig heller ikke denne gang.
Men hele syv psykopathistorier er mindst tre for mange, og hvor snedigt udtænkt filmen end synes, så undgår den ikke at trætte i længden. Det blir spændende at se, om McDonagh kan bruge sit oplagte talent til at komme udover det drengerøvs-univers han åbenbart hænger fast i.