★★★★☆☆
Hofteatret danner på smukkeste vis rammen om Johanne Louise Heiberg-portrættet GULDFUGLEN, som skuespillerinden Linnea Voss selv har dramatiseret og giver scenisk liv.
Tonen er besk, ikke mindst når talen falder på kollegaen Anna Nielsen, men også Hamlet-fortolkeren Frederik Høedt, H.C. Andersen, ja selv hr. Heiberg får fruens skarpe tunge at føle, alt imens publikum oplever et næsten glemt stykke teaterhistorie.
Støttet af instruktøreren Lane Lind, der ligesom
skuespillerinden har en fortid på Odense Teater, får Linnea Voss skabt tempomæssig variation og moduleret niveauerne i stemmen. Men tonen forbliver den samme og derfor undgår monologen ikke at kede en smule.
Man kan diskutere om Linnea Voss, det indlysende talent til trods, endnu har formattet til at spille så stor en scenekunstner, som Fru Heiberg givet var. Men man bør ikke
betvivle hendes begavelse og fornemmelse for stoffet.
GULDFUGLEN bliver derved i sidste ende en velfortjent sejr for Linnea Voss og et gennembrud for hende i København.
