★★☆☆☆☆
Anna Bro har tidligere begået væsentlige stykker dansk dramatik, men desværre må BCNU på Teater Grob betegnes som en bagatel… og ikke kun længdemæssigt (forestillingen varer knap en time). Der kan dog gives to grunde til at se BCNU alligevel.
For det første er der scenografien, som Nadia Nabil Korsbæk har stået for, og hun har med 5 persiennevæge skabt et ganske spændende univers, hvor både mennesker og genstande pludselig kan vælte ind og ud.
For det andet bekræfter Lykke Sand Michelsen indtrykket fra Folketeatrets festlige opsætning af “Den Indbildt Syge” sidste år, at hun besider et usædvanligt scenenærvær, der næsten får tilskuerne til at overhøre den noget ensformige tone i hendes replikbehandling. Stykkets anden medvirkende Johannes Lassen er heller ikke dårlig, men har mindre at arbejde med.
Uheldigvis har instruktionen valgt en meget stiliseret spillestil, som gør det vanskeligt for de to unge aktører at agere frit, og uden hjælp fra teksten udvikles det, der skulle have været et råt og moderne eventyr om en sød pige/lille luder, til en gang selvsmagende krukkeri.
BCNU kan ses som Teater Grobs forsøg på at komme væk fra den efterhånden lidt for socialrealistiske dramatik, der har kendetegnet teatret i de senere år. Men noget vellykket forsøg, kan man ikke påstå.
