★★★★☆☆
De små gule MINIONS – der har en vis fysisk lighed med plastikbeholderne inde i Kinderæg – blev verdensberømte, der de nærmest stjal billedet fra hovedpersonen i den første film om "Grusomme mig" i 2010. Så selvfølgelig skulle de også have deres egen film, og den er heldigvis blevet sjov et langt stykke af vejen i al fald.
Med Max Hansens sprøde fortællerstemme får vi hele historien om de små kræ, der siden dinosaurnes tid har kæmpet for at finde en tilstrækkelig grusom leder, de kunne følge i hælene af. Det har vist sig slet ikke at være så let, for alle skurke har det med at gå til grunde, men i 1968 ser der ud til, at de har heldet med sig. Tre af de mindst vakse MINIONS alias Kevin, Stuart og Bob allierer sig i al fald med superskurkinden Scarlet Overkill (som Stine Stengade godt kunne ha givet mere power i stemmen). Og sammen bereder de sig på at stjæle kronen fra selveste den engelske dronning (morsomt besat med Sofie Gråbøl, der netop i England er blevet hyldet som en dronning pga af en teaterpræstation og TV-serien "Forbrydelsen").
Der blive længere mellem de gode grin undervejs jo mere action-scenerne får lov at tage over, men MINIONS klarer springet – godt hjulpet af nogle veloplagte musikindslag. Festligst er deres demonstrative udgave af "Make’m Laugh" fra "Singin’ in the Rain", der i deres udgave – komplet med Busby Berkeley-inspireret koreografi – naturligvis kommer til at hedde "Pipilar"…
TIdsbilledet fremstår både præcist og uhyre vittigt – garneret med The Beatles, Nixon og fiktive månelandinger. Og blandt de øvrige stemmer glæder man sig over Kenneth Christensen, Xenia Lach-Nielsen, Szhirley Rokahaim og Henrik Koefoed.
MINIONS hører til de børnefilm, som også voksne vil nyde af se. Så mon ikke, der kommer en to’er?
