★★★★☆☆
Louane Emera vandt den franske César-pris som årets kvindelige håb for sit portræt af teenagepigen Paula, der lever på landet med sin døve familie, men drømmer om at synge i Paris.
Hun har da også en betagende stemme, og FAMILIEN BÉLIER er da også i mere end en forstand en særdeles musikalsk film. Eric Elmosnino, der selv vandt Det Franske Filmakademis største hæder for titelrollen i filmen "Gainsbourg", er også glimrende som desillusioneret sanglærer, og som Paula uortodokse forældre formår både Francois Damiens og Karin Viard at more og bevæge.
Instruktøren Eric Largigau bør roses for et forfriskende bramfrit syn på døve, og FAMILIEN BÉLIER får også taget livtag med en række af de filmiske klicheer, man forbinder med livet på landet.
FAMILIEN BÉLIER er i sidste ende en kærlighedsfilm, men af den slags, der ikke begrænser sig til kærligheden mellem en kvinde og en mand. Og netop den generøse stemning, der strømmer igennem filmen, gør FAMILIEN BÉLIER til et af filmårets mest rørende værker. Sentimental er den også, men i en god sags tjeneste, så man kan roligt give efter for de tårer, der helt uundgåeligt vil trænge sig på.
