★★★★★☆
Tim Rushton har kastet sig over sin første teater/performance-forestilling, der dog spiller i Dansehallerne. Resultatet bærer da også et umiskendeligt præg af Rushtons rødder i den moderne dans. Faktisk kan man med ligeså stor ret kalde THE DIARY OF A MADMAN for en danseforestilling, for hver en bevægelse virker koreograferet ned til mindste detajle.
Så meget desto mere imponerende forekommer Csongor Szabós indsats som en paranoid mand, der oplever livet som en krig og som kun føler sig tryg, når han har sin store kasse med sin lille flyvemaskine. For vi har alle brug for en kasse til at gemme os i, når vi hører stemmer og andre lyde. Og uden for i livet, i trafikken, føler man sig jo jaget.
Rushton har klogeligt begrænset replikkerne, og det er da også som fysisk teater i grænselandet mellem skuespil og dans, at THE DIARY OF A MADMAN har sin største kvaliteter. Og de er heldigvis store – takket være Csongor Szabós engagerede præstation, der rummer både poesi og lidenskab, og holder os tryllebundet i den lille time, forestillingen varer.
Det kunne være spændende at se, hvad Tim Rushton kunne få ud af et klassisk skuespil med replikstærke skuespillere, men THE DIARY OF A MADMAN støtter sig for meget til dansens virkemidler til, at vi alene på grundlag af denne forestilling med sikkerhed kan sige, at det kan han så også. Men det kan han nu nok.
