★★★★☆☆
På Teatret ved Sorte Hest fejrer man hele efteråret Nobel-pristageren Harold Pinter. Med forestillingen KØKKENELEVATOREN har man fundet kammertonen, der yder forlæget retfærdighed samtidig med at det dramatiske udtryk virker moderne.
I KØKKENELEVATOREN møder vi de to lejemordere Gus og Ben, der begge prøver at gøre, hvad der bliver forlangt af dem, men det går bare ikke så godt. Morten Brown er herlig som kolerisk macho med stirrende blik og Morten Holst gør det fremragende som underkuet nørd, der slet ikke kan lade være med at stille spørgsmål. I Peter Kunzs lydhøre iscenesættelse udgør KØKKENELEVATOREN næsten en tredje karakter – med eget liv og eget bevægelsesmønster.
Klaus Rifbjergs oversættelse ligger godt i munden på de unge spillere, der udviser god forståelse for musikken – og navnligt pauserne – i Harold Pinters absurde verden. Slutningens tvetydighed vil blive diskuteret, men det gør jo sådan set heller ikke noget.
