★★★★★☆
Patricia Petibon som MANON (foto: Mathias Bojesen)
En af de absolutte hovedattraktioner på dette års operafestival blev koncertudgaven af Jules Massenets MANON med Patricia Petibon i titelrollen. For hun viste sig at have alt hvad man kunne ønske sig som pigen MANON, der sælger sin sjæl for guld, men som vi alligevel elsker. Ihvertfald som hun synges og spilles her, for Patricia Petibon har ikke blot en funklende sopranstemme, men kan agere – selv i en koncertudgave. Koket, pikant og ret uimodståelig fremstår hun, og med en sødmefuld måde at reagere på den lydkulisse, som også er en del af operaoplevelsen på torvehallerne. Busser, fugleskrig, hundehyl, ladvogne og klirrende porcelæn låner en ganske særlig stemning til dette sted, men det går lige akkurat an – når kvaliteten blot er så høj som her, så vi hænger på. Og Patricia Petibon havde os i sin hule hånd og kunne med et vink eller en nik sige mere end den franske tekst, som hun kun til dels fik mulighed for at formidle.
For at komme publikum i møde havde man beskåret manuskriptet og i stedet lade festivaldirektøren formidle dele af handlingen på dansk – nogle steder henover musikken. Det fungerede et stykke af vejen, men blev sandt at sige ikke gjort med tilstrækkelig sproglig elegance og format. Her kunne en dramaturg og en skuespiller have hjulpet.
Men heldigvis havde Patricia Petibon en solid støtte i dirigenten Robert Reimer og Malmø Operas kor og orkester, der ligesom ved premieren på Malmø Operas ødsle opsætning af MANON fangede lidenskaben i musikken.
Også mændene omkring MANON havde den rette glød på den tætpakkede scene ved Torvehallerne, mens pigerne virkede mere anonyme. Den ene af disse var tilmed iført en rød kjole, en visuel faut-pas, eftersom MANON naturligvis burde være ene om at bære passionens farve – selv i en koncertversion.
Men stjæle billedet fra en ægte og ærkefransk Patricia Petibon kunne ingen, og hun fik for alvor et dansk publikum til at forstå, at MANON ikke blot er en roman, en ballet og en film – men også en mesterlig opera, der tåler sammenligning med de største.
