★★☆☆☆☆
Kevin Costner lunter sig igennem endnu en film, som var han opsat på at blive sin generations Harrison Ford. Man forstår dog godt hvorfor Costner ser så træt ud filmen igennem.
Luc Besson, der allerede tidligere på sæsonen beviste hvor dybt han er sunket, har medansvar for den dybt åndsvage historie. Værst fremstår de scener, hvor Luc Besson og co. vil være morsomme. En diskussion om overskæg midt i en likvidering og en torturscene med gaffatape får tilskueren til at krumme såvel negle som tæer.
Flere ganske urimelige scener følger efter hinanden og filmens skurke viser næste ufriviligt komiske. Connie Nielsen synes ikke ganske klar til at påtage sig en karakterrolle, og spørgsmål er om hun nogensinde bliver det. Bedre går det for Hailee Stanfield, der brød igennem Coen-brødrenes genindspilning af John Wayne-westernen “True Grit”. Som den forsømte teenagedatter har hun en ægthed, der mangler i resten af filmen.
Rent visuelt får vi de obligatoriske postkort, men intet i denne ligegyldighed formår at hæve helheden over det jævne. Man føler det virkelig som om, at man har slået tre dage ihjel, når man slukøret forlader biografen efter 3 DAYS TO KILL. Det eneste, der giver god mening er, at filmens instruktør nøjes med at kalde sig McG…
