DIE ANDERE HEIMAT

★★★★★★

Edgar Reitz’ gloriøse “Heimat” overgår selv Rainer Werner Fassbinders “Berlin Alexanderplatz” som den definitive filmkrønike om Tyskland i forrige århundrede. Nu har han begået en såkaldt prequel, hvor man får ser hvad der gik forud for Heimat-serien om livet i og udenfor den lille tyske flække Schabbach

I overdådige sort-hvide billeder fra tid til anden krydret med enkelte farvemomenter tegner DIE ANDERE HEIMAT et formidabelt familieportræt. I sit episke flow når den fire timer lange film op på siden af Jan Troells “Udvandrerne” og “Nybyggerne” samt Erik Ballings “Matador”, og samtlige roller synes godt besat. DIE ANDERE HEIMAT er visuel åbenbaring og en mesterlig udvidelse af Heimat-sagaen og dermed også af den tyske filmhistorie.