GREASE

★★★★★☆

Det er ikke kun håret, der har fået en ekstra gang olie. Hele maskineriet i denne genopsættning af GREASE fungerer faktisk bedre end ved premieren. Forklaringen ligger bl.a. i, at man har styrket ensemblet og strammet op på instruktionen.

Silas Holst er blevet forfremmet til hovedrollen, og det forstår man godt, for han har det spillemæssige overskud, der skal

til, samtidig med at han faktisk kan både synge og danse. Anna David har en vis oprigtighed som Sandy, men mangler stadig at gøre publikum til hendes fortrolige, før end spillet for alvor når ud over rampen. Heldigvis kan hun synge, og det kan hele holdet faktisk denne gang.

Ny på scenen er charmetrolden Basim, der med nummeret “hand-jive” faktisk får vist, hvor meget han har udviklet sig rent musikalsk.

Man forstår sandelig godt, hvorfor Allan Hyde har fået gang i film- og tv-karrieren, for han kan tilsyneladende det hele, men har også gået i en god skole på Eventyrteatret – kun få meter fra Tivolis koncertsal.

Så gør det mindre, at Julie Steincke og han snarere ligner mor og søn end et kærestepar. Steinckes modenhed giver dog pote, når hun skal synge den livskloge “There are worse things”, som er en af de sange, der nu har fået dansk tekst.

Og denne gang er det Vicki Berlin, der tager prisen som verdens ældste teenager over for Fredericias kække talent Kim Ace Nielsen. Sjov og sød er hun skam, men sangligt overgås hun klart af Rikke Hvidbjerg og Line Krogholm.

GREASE har som værk betragtet ikke sin styrke i manuskriptet, selvom relikkerne i Pierre Westerdahl og Ina Bruhns oversættelse ligger godt i munden på det unge ensemble. Sangene gør altid lykke, men gør det i særdeleshed i Tivolis koncertsal.