★★★☆☆☆
Kæresteparret Greta Gerwig og Noah Baumbach har begge opnået tre Oscar-nomineringer, senest i 2020, hvor Greta Gerwig har fortjent at vinde i kategorien bedste manuskript efter andet forlæg ("Little Women"), mens Noah Baumbach burde have vundet for bedste original manuskript ("Marriage Story"). Ingen af dem har dog fortjent at vinde for "Hvid Støj", Noah Baumbachs første manuskript efter andet forlæg (Don DeLillos "White Noise" fra 1985).
Da Baumbach også selv har instrueret, er det ikke i tilstrækkelig grad blevet strammet op på manuskriptet, og med en spilletid på to timer og 18 minutter virker filmen som udgangspunkt alt for lang. Dialogen er et overflødighedshorn af bizarre ordudvekslinger, og nogen egentlig handling manifesterer sig først efter en halv time.
Baumbach tager os med tilbage til 80’erne, hvor vi møder det ordrige ægtepar Adam Driver og Greta Gerwig, forældre til i alt fire børn. Alle omgivet af en stadig mere støjende verden fyldt med alarmklokker, sirene, radio- og tv-apparater, elektroniske køkkenredskaber, biler, og mennesker, der taler.
Jack Gladney er leder af Institut for Hitlerstudier ved et mindre universitet i USA. Her er hans kolleger for størstedelens vedkommende film- og mediegale newyorkere, der er kommet dertil for at studere trivialkulturen, læse tv-programmer og cornflakespakkernes tekster samt fordybe sig i den amerikanske magi og frygt.
Privat lever Jack sammen med sin fjerde kone, Babette, og fire af deres sammenbragte børn i et forholdsvist almindeligt familiel – omgivet af hvid støj.
Intet under, at forældrene forfalder til diverse former for piller, men da fruen i huset får svært ved at huske, vækkes ægtemandens uro endelig. En sort røg gør børnene nervøse og ikke uden grund. Der er noget på vej, og ingen ved rigtig, hvad der sker.
En dyster stemning strømmer også gennem filmen – er dette verdens undergang? – så den latter, som filmens særegne komedieform indbyder til, sidder fast i halsen. Det er givet tilstræbt, men ikke desto mindre får filmen noget fortænkt og anstrengt over sig, der ikke gavner vores oplevelse.
Adam Drivers Jack har et næsten foruroligende kendskab til nazi-Tyskland. Måske som modvægt lader Noah Baumbach et par af Tysklands største skuespillere dukke op i groteske biroller. Lars Eidinger ("På nært hold") agerer således en apart pillepusher, mens Barbara Sukowa optræder som en særdeles stramtandet nonne.
HVID STØJ er en aparte filmoplevelse, man umiddelbart har svært ved at værdsætte. Men man er dog i intelligent selskab med Noah Baumbach og hans skuespillere, og det kompenserer dog for en del.
