★★★★★★
Verdens bedste musical? WEST SIDE STORY er i al fald et godt bud. Den revolutionerede ved sin fremkomst musicalgenren ligesom den første filmversion fra 1961 førte filmmusicalen ind i en ny tidsalder.
Steven Spielbergs nyfortolkning nåede ikke helt samme kunstneriske højder, men gjorde dog WEST SIDE STORY relevant for en ny generation, og det samme kan man også sige om Thomas Bendixens udgave af WEST SIDE STORY i Operaen.
Søren Torpegaard Lund og Emilie Groth Christensen har ungdommens uskyld som Tony og Maria, manuskriptforfatteren Arthur Laurents’ svar på "Romeo og Julie" efter en ide af koreografen Jerome Robbins. Synge kan de sandelig også, og bakkes flot op af et velfungerende ensemble. Helt i særklasse i rollen som den iltre Anita er Julie Steincke, har hun nogensinde været bedre?
Men også Lukas Toya (Riff), Adam Tocuyo (Pepe) og Mikkel Moltke Hvilsom (Action) lyser op i det farverige ensemble. I sin afsluttende scene viser Peter Oliver Hansen tilmed, hvor magtfuld en skuespiller han faktisk kan være, når rollen kræver det.
Leonard Bernsteins magiske musik og de åbenbart udødelige sange med elegante tekster af Stephen Sondheim bliver trods et par uelegante løsninger i Silas Bjerregaard oversættelse af sangteksterne forløst i denne dansksprogede udgave. Det Kongelige Kapel under ledelse af Robert Houssart lader romantikken få frit løb, og scenografen Palle Steen Christensen har virkelig forstået musikken og orkesterets betydning for forestillingen.
Kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen har et langt stykke af vejen formået at give forestillingen en form for tidløshed, som kun nogle bastande hvide bh’er forstyrrer.
Men denne WEST SIDE STORY fungerer, og hvis man savner lidt farlighed mellem de to bander, så kan det være fordi, at de her helt bevidst blot fremstår som drenge, der forsøger at være mænd. Drenge, der er blevet forsømt af forældregenerationen og som endnu ikke har lært at sætte deres egne grænser, og derfor ofte kommer galt afsted.
Steen Stig Lommers racistiske Politibetjent Schrank er i al fald ikke noget godt forbillede, og bringer tilsyneladende kun brænde til bålet.
WEST SIDE STORY har dermed ikke blot et budskab til de unge om en værne om kærligheden og forsage volden, men også til deres voksne om at formidle værdier og sætte grænser.
(Michael Søby)
