I
CATALONIEN
★★★★★☆
Spaniens officielle Oscar-kandidat FERSKENLUNDEN I CATALONIEN vandt Guldbjørnen på årets Berlinfilmfestivalen som den første catalanske film nogensinde. Det var bestemt ikke uden grund, for instruktøren Carla Simón overgår sig selv med dette stilfærdige men alligevel sprængfarlige familiedrama.
Krisen kradser nemlig også for Solé-familien i den idyliske by Alcarràs. Det bliver stadig sværere at ernære den store familie via de ferskner, der høstes i ferskenlunden.
Der opstår diverse former for spittelse i familien, da familiens overhoved spillet af Jordi Pujol Dolcet er under et stort pres. Det går både ud over hans hustru (spillet med diskret styrke af Anna Otin), deres datter (en rebelsk Xènia Roset) og ikke mindst sønnen (trodsigt fremstillet af Albert Bosch.
Carla Simón viste både visuel fornemmelse og sans for at instruere børn i "Sommeren 1993", og med FERSKENLUNDE I CATALONIEN demonstreerr hun for alvor, at hun mestrer den store som den lille historie.
Der er et episk flow og et social engagement i FERSKENLUNDEN I CATALONIEN, der bringer mindelser om den italienske guldpalme-vinder "Træskotræet" af Ermanno Olmi. Ligesom Olmi kan Carla Simón iscenesætte en række ukendte spillere, så de skæbner, som de fremstlller, bliver tidløse.