★★★★☆☆
Selvom man ikke er fan af imposante trappe-scenografier, kan det godt betale sig at se eller gense Barrie Koskys opsætning af CARMEN i Operaen. For forestillingen er afgjort blevet bedre – og tilmed på flere fronter.
Elisabeth Jansson er nemlig en storartet CARMEN – et moderne centrum midt på den spanske trappe. Her gør hun CARMEN sin entré – i gorilla-kostume a la Marlene Dietrich i "Den blonde Venus". Senere optræder hun også i herretøj – endnu en henvisning til den seksuelt tvetydige Dietrich i filmen "Marocco". Elisabeth Janssons CARMEN er en kvinde af tiden og appellerer derfor både til kvinder og mænd. En magtfuld røst i et stærkt individ, man ikke bare sådan lige kan tage livet af.
Niels Jørgen Riis har stadig en af de smukkeste stemmer i Den Kongelige Opera, og så gør det næsten mindre, at han ikke ligner en Don José. Jens Søndergaard er i sit es som Escamillo, der i passager synes at være mere optaget af sine mandlige dansere end af sine talrige kvindelige fans.
Perrine Madoeuf yder en lovende indsats som Micaëla, og Operakoret overgår sig selv med saft og kraft i både stemmer og kroppe.
Barrie Koskys udnytter den statiske trappe-scenografi maksimalt med et mylder af mennesker: Fra børnekor og statister til magiske mimedansere fra Pantomine Teatret.
Det Kongelige Kapel under ledelse af Hossein Pishkar får Georges Bizets musik til at leve, ikke mindst overturen efter pausen hører blandt den klassiske musiks mest fortryllende.
Desværre har man bedt en i andre sammenhænge dygtig skuespiller om at speake alle mellemteksterne på dansk, hvilket sker på den fladest mulige måde, som virker lammende for hele forestillingens elegance i samme grad som scenografien.
Men man kan ikke nægte, at forestillingen har fået en god energi, nu hvor de medvirkende i det mindste har lært at gå sikkert på trappen. Sådan var det nemlig ikke ved premieren.
(Michael Søby)
