★★★★★☆
Det er ikke første gang, at Trine Gadeberg laver et soloshow, men næsten. Sidste gang var da hun var 13 år, så det er i den grad på tide, at hun gør det igen. Showets stjerne er naturligvis den ”fem og en halv-år gamle” Pelle, der indbragte hende Dirch-prisen i 2018. To år senere hittede Pelle for alvor på de sociale medier med en nytårstale, der opnåede over tre million visninger.
Trine Gadebergs Pelle indleder showet i Cirkusbygningen med en kæk børnesang lanceret af glad grafik på storskærme. Tekstmaterialet til Pelles monologer er i de senere år udarbejdet i samarbejde med ægtemanden Kasper Le Fevre, og sidder også denne aften lige i skabet. Pelles ord afspejler ikke bare den store verdens grumhed og absurditet, men også den forråelse af dagligdagssproget, som han oplever i hjemmet.
På trods af Svolle, Pelles managers formaninger, skal Pelle lige pludselig på toilettet, og farer naturligvis vild i en kulørt voksenverden. Via en flot animationsfilm følger vi ham resten af første akt og det meste af anden akt på en eventyrlig rejse i en farefuld verden.
Svolle er ude af sig selv, men heldigvis tilbyder en række mennesker at optræde på scenen – alle gestaltet af Trine Gadeberg. Fra den liderlige enke Emma Poulsen og Camilles gennemalkoholiserede fraskilte mor til den på alle måder kedsommelige Preben Elkjær og Nattegalen fra Bjerring, den ikke bare talentløse men også rørstrømske Ingerlise.
Selv når teksterne i et par tilfælde ikke synes helt så sjove som tilsigtet, formår Trine Gadeberg at løfte dem med sit forbilledlige karakterarbejde. Hun får heldigvis også lov at vise, at hun virkelig kan synge, da hun optræder som sig selv med det Oscar-belønnede "Flashdance"-nummer: "What a Feeling!".
Pelle finder heldigvis tilbage til Cirkusbygningen igen, og til stor lettelse for Svolle får han rundet showet af i fornem stil. For selv hans tilsyneladende håbløse far, formår faktisk at give sin lille søn en vis form for tryghed, da faderen i særdeles bramfrie vendinger gør det klart, hvad han vil gøre ved Putin.
Heldigvis oplever man også, at Pelle nu er blevet så stor, at han kan begynde at stille spørgsmåltegn ved sin egen fars udtalelser. Så mon ikke Pelle nok skal klare sig? Vi hepper i al fald på ham, og det er måske i virkeligheden Trine Gadebergs allerstørste fortjeneste. Med støtte fra iscenesætter Frede Gulbrandsen mærker vi en ægte empati bag grovhederne, og aner en usikkerhed i forhold til den krig, der kommer stadig tættere på, og som ikke kun en ”fem og en halv-år gamle” dreng frygter.
Der er bund i Trine Gadebergs drilske og dristige komik, og derfor bliver VERDEN IFØLGE PELLE en sejr for hende på alle fronter. Det stående bifald var i den grad fortjent, og vil givet følge hende og Pelle, når forestillingen drager på en landsdækkende turné.
(Michael Søby)
