★★★☆☆☆
Om zoologen og forfatteren Delia Owens’ "bestseller" HVOR FLODKREBSENE SYNGER har litterære kvaliteter, er der tilsyneladende delte meninger om, men Olivia Newmans filmatisering af samme navn grænser flere gange til det banale. Vi får dog nogle nydelige naturoptagelser fra det marskområde i North Carolina, hvor pigen Kya voksede op – uden en mor, men med en voldelig far.
Der gemmer sig også et Me Too-perspektiv i historien, som producenten Reese Witherspoon givet har haft øje for, men helt overbevist om Kyas skæbne bliver man aldrig -på trods af en dedikeret indsats af Daisy Edgar-Jones i rollen som den hårdtprøvede Kya.
En opvækst i fattig og isolation synes ikke for alvor at have påvirket Kya, der virker så smuk og naturlig, at stort set alle de flotte mænd, hun møder, forelsker sig i hende.
Taylor John Smith agerer "den gode", mens Harris Dickinson (den omstillingsparate model i "Triangle of Sadness") spiller "den onde". Bedst er dog filmveteranen David Strathairn "("Nomadland"), men rollen som advokat udnytter ikke hans potentiale tilstrækkeligt.
Underlægningsmusikken vrider følelser ud af hver en scene, men filmen fungerer faktisk allerbedst, når bådene blot glider gennem vandet og naturen får lov til at være medspiller.
Olivia Newman har med filmen "First Match" vist, at hun godt kan fortælle en stærk kvindehistorie med et vis punch. Men HVOR FLODKREBSENE SYNGER forbliver et fersk skønmaleri af en på mange måder heroisk kvindeskikkelse, som vi desværre aldrig rigtig fatter interesse for.
