LEO GRANDE
★★★★☆☆
Emma Thompson forbliver med at være en rollemodel for mænd såvel som kvinder ved at bane sin helt egen vej i en mediebranche, der foretrækker at komme folk i kasser. Denne gang har hun lånt sit skuespillertalent til et projekt med et feministisk budskab, der i den grad også er relevant for mange mænd.
Hun spiller Nancy, en kvinde, der – trods et langt liv med den samme mand – aldrig har haft en orgasme. Derfor hyrer hun en ung escort-fyr til at opfylde hendes ønske.
Daryl McCormack spiller den professionelle sexarbejder, som kalder sig Leo Grande, og som formår at nyde intims samvær med kvinder og mænd i alle aldre. Det første møde er akavet, men Leo Grande er professionel, og selvom Nancy ikke får opfyldt alle sine drømme den første gang, er der basis for at mødes igen, så længe hun respekterer hans grænser.
Katy Brand har heldigvis valgt at skrive sit manuskript med lige dele frimodighed og ærlighed, hvilket også vækker genklang i Sophie Hydes oprigtige iscenesættelse, der aldrig overdriver de diskrete virkemidler, og med nænsom får de to hovedrolleindehavere til at virke naturlige – også i forhold til deres egen nøgenhed.
Emma Thompson føjer endnu en glansrolle til de efterhånden mange, og man nyder de intelligente konversationer, hun har med den kvikke og slet ikke ufølsomme unge mand. Daryl McCormack har også ære af sin medvirken, selvom hans roller ikke rummer helt så mange facetter som hende.
HELD OG LYKKE, LEO GRANDE er og bliver et kammerspil, og rent visuelt er det på godt og ondt mennesket, der i fokus. Ondt fordi det begrænser de billedmæssige muligheder, men godt fordi det giver Emma Thompson og co. mulighed for at komme med en vigtigt budskab angående vores accept af kroppen – og dens uundgåelige forfald.
Det er ikke kun Leo Grande, der har brug for et "held og lykke", men også Nancy, der formår at flytte sig et langt stykke uden helt at komme i mål. Men det kommer man nok aldrig, da menneskekroppen til stadighed ændrer sig.
