★★★★☆☆
Harry Styles må vel anses som den hotteste stjerne lige nu. Sideløbende med en succesfuld musikkarriere er han nu godt i gang med at etablere sig som filmstjerne, og snart skal vi se ham i en allerede prisbelønnet præstation som bisexuel ægtemand i "My Policeman".
I Olivia Wildes velproducerede psykologiske drama DON’T WORRY, DARLING spiller han en smuk stræber, hvis hengivne viv Alice har opgivet sin karriere for, at han kan realisere sin. De bor i idealsamfundet "Victory", et stiliseret 50’er univers med glade forlorne farver og smil overalt. Men da en af nabokvinderne pludselig udviser destruktiv adfærd, begynder Alice efterhånden at tænke selvstændige tanker igen.
Florence Pugh, der blev Oscar-nomineret for sin birolle i "Little Women", er overbevisende som Alice, der stiller spørgsmålstegn ved det liv, hun lever.
Filmen udvikler sig til lidt af en psykologisk gyser med et feminint twist, for hun er langt fra den eneste, der har indordnet sig i et mandsdomineret samfund, hvis leder – øretæveindbydende fremstillet af Chris Pine – ikke hører til guds bedste børn.
Olivia Wilde har tydeligvis visuel flair og nogle relevante pointer undervejs, men vi har desværre gættet det overordnede budskab længe før, vi når i mål. Wilde gør dog glimrende brug af kvindernes ensartede Busby Berkeley-formationer i datidens musicals, og selv hvis man keder sig en smule undervejs, har man i det mindste noget nydeligt at se på.
DON’T WORRY, DARLING er på ingen måde skelsættende filmdramatik, men temmelig symtomatisk for den udvikling, som filmbranchen gennemgår i disse år. Det burde i sig selv være grund nok til et besøg i biografen.
