★★★★★☆
af
Claus Bundgård Christensen
Forlaget Gyldendal
Det var ikke kun modige modstandsfolk, der gav Danmark et positivt eftermæle efter
Anden Verdenskrig. Før og under krigen er det velkendt, at der var en nazistisk bevægelse
med et dansk islæt. Bevægelsen satte negative spor i den danske historiefortælling.
Den mest toneangivende blandt de danske nazister var Frits Clausen. Han blev indbegrebet på
alt det onde ved den nazistiske ideologi. Men der er en anden dansker, der burde falde
under samme foragtelige kategori – nemlig Wilfred Petersen.
Det er nok de færreste, der har hørt om Wilfred Petersen. Derfor er det godtgørende og
øjenåbnende at læse historikeren Claus Bundgård Christensens velresearchede og
velskrevne biografi om Wilfred Petersen, der var leder af en mindre gruppe radikaliserede
og voldsparate unge mænd i 1930’erne og 1940’erne. Petersen var ind til benet nazist
frem til sin død i 1981.
Oprindeligt var Wilfred Petersen en del af Danmarks National Socialistiske Arbejderparti
(DNSAP), men sammen med 75 andre nazister valgte han i 1932 at træde ud og danne
National Socialistisk Parti (NSP). Partiet skiftede sidenhen navn to gange. Ved dannelsen
af det nye parti var Petersen kun 27 år, men allerede en fremtrædende figur i den
nazistiske subkultur i Danmark.
Efter bruddet mod DNSAP voksede Petersens had mod Frits Clausen, eller fede Frits som
han yndede at kalde ham. Samtidig begyndte den nye gruppering med Petersen i spidsen
på dristige og voldelige aktioner. Et bevis på voldsomheden bevidnes af Frits Clausen, der
på sine sidste dage skulle have sagt: Må Wilfred Petersen få en streng straf.
Wilfred Petersen blev født i en fattig familie med 7 børn på Frederiksberg, men voksede op
på Amager. Han klarede sig godt i skolen, men pengene rakte ikke til videre
universitetsstudier, og derfor fik han en plads som landvæsenselev. Han søgte dog i
militæret – nærmere bestemt Kornetskolen i Helsingør. En soldaterkammerat beretter om
flere vilde drukture. Grundet hærreduktion blev Petersen afskediget. Herefter valgte han at
forfølge en politisk karriere.
Wilfred Petersen selv gik under navnet Führer Petersen. Han besøgte Tyskland i
forbindelse med partidagene i Nürnberg i 1937.
I et velargumenteret afsnit søger
Bundgård Petersen at afdække det ideologiske tankegods, der tegner nazismen, og
hvorfor Petersen var tiltrukket af denne ideologi.
Gennem bladet Stormen agiterer Petersen for den nazistiske ideologi på en effektiv måde.
Bladet var fyldt med højreradikale artikler og nedrige satiretegninger.
Op gennem 1930’erne stod Petersen og hans nazistiske følgesvende bag adskillige antisemitiske
anslag mod forretninger ejet af jøder og hærværk mod bygninger med tilknytning til jøder.
Det gjaldt eksempelvis Frimurerlogen – en bevægelse som Petersen anså som udtryk for
jødernes forsøg på at erobre verdensherredømmet.
I kølvandet på dette kom de såkaldte urolove. De skulle dæmme op for gadevold, hvilket medførte fængselsstraffe til Wilfred og hans kumpaner.
FØLG WILFRED! berører flere historiske begivenheder og er skrevet med stor
indlevelsesevne og fortælleglæde, så det føles, som man selv er til stede. Karakteristisk
for bogen er dens fortrinlige evne til at sammenbinde den lille historie med den store
historie.
Hovedfokus er primært på Wilfred Petersen, men som læser får man desuden et
førstehåndsindtryk af de vigtigste begivenheder og personer på den yderste højrefløj i
Danmark før og under Anden Verdenskrig.
Som læser bliver man ikke kun klogere på, hvad der drev og opflammede de unge mænd,
men ligeledes går det op for en, at mange af de nazistiske grupper bekrigede hinanden,
selvom de havde et fælles mål og overbevisning.
I en radioudsendelse fornyeligt understregede Claus Bundgård Christensen, at FØLG WILFRED!
sagtens kan bruges til at forstå nutidens radikaliseringer på de yderste politiske fløje og i
religiøse miljøer rundt om i verden. Det kan undertegnet kun nikke genkendende til og
samtidig give en varm anbefaling af bogen med på vejen.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
