★★★☆☆☆
Blaagaard Teatret kom godt fra start med åbningsforestillingen "Dobbelt V", et rørende musikalsk one man-show med Wahid Sui Mahmoud i en pragtpræstation. "Dobbelt V" kan stadig nydes på Blaagaard Teatret, for selvom teatrets nyeste forestilling introduceres i teatrets foyer, spiller BAKING RACE faktisk på tredje sal l i Biblioteksbygningen på Blaagaard Plads.
Undervejs på gåturen derover hører vi ikke blot om BAKING RACE via et avanceret head et, men forkæles ligeledes med kyskager, inden vi skal overvære finalen i denne helt særlige form for bagedyst.
Det bliver snart klart, at ordet "RACE" i titel også har en anden betydning i denne sammenhæng. Finalen går nemlig ud på, at de to kvinder, som er tilbage i dysten, sammen skal bygge en model af den slavebåd, der i kolonitiden bragte slaver til Danmark.
Det virker unægteligt ret konstrueret, og hvordan man skal finde en vinder, hvis de skal lave båden sammen, giver heller ikke rigtig mening.
Men vælger man at hænge på, udspiller der sig en art drama-komedie med de to rivalinder i hovedrollerne. Den yngste, en jysk kvinde, fastholder forældede stereotyper herunder retten til at sige "kæmpe eskimo". Den ældre københavnerkvinde har det primært svært ved at skulle bage et slaveskib.
Anika Barkan, der p.t. medvirker i en kontroversiel dokumentar om Simon Spies, stod på Blaagaard Teatrets scene, dengang det hed Teater Grob i forestillingen "Heidi", der handlede om hendes søster, en tidligere morgenbolledame. Nu er det Anika Barkan tur til at ælte dej i BAKING RACE, som hun også har skrevet i samarbejde med det øvrige hold.
Anika Barkan har dog generøst overladt den bedste rolle til Lise Lauenbjerg, der også har en fortid på stedet, der nu hedder Blaagaard Teatret. Det var nemlig på Teater Grob, at Lise Lauenblad fik sit store gennembrud i “Peter og Elgen”og en Reumert-talentpris for sin uforglemmelig indsats. Siden har hun gjort stort indtryk i forestillinger som "Boys Don’t Cry", "Hærværk" og "Danner", og nu får hun det bedste ud af en tyndbenet tekst.
BAKING RACE udmærker sig ved at være en kort forestilling, der dog blev lidt længere af, at logistikken ikke helt var på plads ved premieren. Er man fan af de talrige bageprogrammer på tv, vil man muligvis have større udbytte af stykke, men som debatforestilling om racisme virker Cille Lansades opsætning mere kalorielet end gennembagt.
(Michael Søby)
