SEE FOR ME

★☆☆☆☆☆

En af filmsæsonens mest ucharmerende hovedkarakterer finder man i den klamme og grotesk utroværdige gyser SEE FOR ME.

Det virker ellers umiddelbart sympatisk med en stærk kvindefigur som centrum i ofte kvindefjendsk genre, og hun er tilmed blind og dem er der ikke for mange af i det generelle filmudbud.

Men denne unge kvinde taler uforskammet til alle og stjæler tilmed en dyr flaske rødvin i en luksusvilla, og får kort efter selskab af tre bevæbnede mandlige indbrudstyve. Alligevel formår hun – for hun er jo kvinde – ikke bare at narre dem, men med telefonisk assistance – af en anden kvinde naturligvis – lykkedes det hende at dræbe mændene uden selv at komme til skade.

Spillet synes endnu fladere end karaktererne, og vi er komplet ligeglad med handlingen, men især hovedrolleskuespillerinden har så talentløs en replikbehandling, at man ville ønske, at hendes karakter havde været stum i stedet for blind. Det ville også have gjort denne forvrøvlede historie en my mere troværdig, og det faktum at Skyler Davenport er svagtseende, gør hende desværre ikke til en bedre skuespillerinde.

Filmens instruktør Randall Okita var oprindelig billedkunstner og det er da også primært rent visuel af filmen har nogle få kvaliteter, der retfærdiggør den ene stjerne.