★★★★★☆
Et af de utvetydige højdepunkter i Haveselskabets fornemme koncertrække denne somme blev et gensyn med uforlignelige Gitte Hænning. "Den lykkeligste pige, der har levet på jorden", hvis man skal tro teksten til åbningssangen.
Her i en af de smukkeste haver ved siden af Frederiksberg Runddel og indgangen til Frederiksberg Have lavede skolepigen Gitte Hænning i sin tid sine lektier for over 60 år siden, når hun ikke var ude og optræde med farmand eller på egen hånd.
For "Die Gitte", som tyskerne kærligt kalder hende, startede sin enestående karriere som barnestjerne. derfor forekom det naturligt, at vi fik nogle af de børnesange, hun optrådte med dengang: "Lille sky gik morgentur", "Den lille frække Frederik" og "cowboy-helten" ("Ejnar, du er min allerbedste ven") tittede frem fra barndommens land, og knyttede straks kunstneren og tilskuerne sammen i kærlighed.
"Bare 16 år" markede overgangen de sædvanligvis vanskelige teenageår, men for Gitte Hænning betød det blot, at filmtilbudene for alvor voksede i antal. "Ullabella" blev et kunstnerisk højdepunkt på den front, og i "Han, hun, Dirch og Dario" løb hun også med anmelderroserne. Den eventyrlige "Prinsesse for en dag" bød bl.a. på den swingende "En, to, tre", som vi heldigvis også fik en smagsprøve på denne aften, men højdepunktet i dette afsnit af koncerten blev alligevel den fine og urimeligt oversete "Gøgler" fra hendes samarbejde med den store svenske skuespiller Jan Malmsjö. Denne aften sunget med en inderlighed, der bevægede helt ned på bagerste rækker.
Den uopslidelige "Ta’ med ud og fisk" skulle vi heldigvis ikke snydes for, og vi fik også et enkelt af hendes Grand Prix-hits, nemlig "Snakker med mig selv", der endte med at blive diskvalificeret, fordi tekstforfatteren Volmer Sørensen gik og nynnede den højlydt i DRs kantine uafladeligt i håb om at påvirke juryen. Sangen blev dog populær alligevel og Volmer Sørensen vandt ikke bare det danske, men også det internationale Grand Prix året efter med "Dansevise".
Ingen kan med samme overbevisning som Gitte Hænning synge "Not Too Young To Sing The Blues" og "Mor Her Skal Ud Å Rokke". "Still Crazy After All These Years" blev samtidig en fornem understregning af, at jazzfestivalen i København vist alligvel ikke er slut endnu.
Efter pausen dominerede jazzarrangementerne koncerten og Gitte Hænnings velspillende kvartet fik for alvor lov til at slå sig løs.
Højdepunkterne blev dog Gitte Hænnings fortolkninger af tre store musical-sange. Gitte Hænnings sublime diktion fik hver en stavelse belyst i "Bewitched bothered and bewildered" fra "Pal Joey", og poesien i den Oscar-belønnede sang "It Might As Well Be Spring" fra musicalen "Stage Fair" blev nærværende til sidste strofe.
Aftenens kunstneriske kulmination indtraf med Gitte Hænnings udgave af den mest berømte af alle sangere fra "Annie Get Your Gun": "There’s No Business Like Show Business". Her ikke noget upbeat-sang, men en stille indædt hyldest til de sejeste showfolk, formidlet med en dybt smerte og grænseløs respekt fra et menneske, der tydeligvis både har kendt og kender branchen – på godt og ondt. Mesterligt – intet mindre.
Gitte Hænning rundede koncerten af med sange, der viste os, at hun er en sangerinde, der i den grad også lever og ånder i sin samtid. Hendes forbilledlige udgave af Robert Allen Zimmermanns (alias Bob Dylans) "Blowin’ In The Wind" var en kærlig hilsen til beboerne i det krigshærgede Ukraine ligesom hendes ekstranummer "Desperado" blev en mental lussing til Putin.
Jo, Gitte Hænning er gudskelov stadig "Still Crazy After All These Years", men vi er også de lykkeligste mennesker, der har levet på jord, fordi vi stadig får mulighed for at nyde hendes optræden.
(Michael Søby)
