INTET

★★★☆☆☆

Janne Tellers roman INTET har været en succes, ikke bare i bogform, men også som teater og opera. Som filmen forekommer INTET dog mere problematisk – ikke ulig diverse filmudgaver af "Fluernes herre".

For selvom INTET ligner en realistisk fortælling om et gruppe børn, der danner et fællesskab, som udvikler sig i stadig mere brutal retning, er den snarere en allegori over et sygt samfund. Det giver et problem med troværdigheden, når man tilstræber en naturalisme, som bare ikke lader sig gennemføre.

Trine Piil har skrevet det manuskript, som hun og Seamus Macnally har instrueret, og nogle af de mere svulstige replikker ligger ikke godt i munden på de relativt uerfarne unge mennesker, der trods bemærkelsesværdige skal forestille at gå i samme klasse.

INTET forbliver en forstemmende oplevelse og de voksne karakterer i filmen virker sært uinteressante. Man har nu heller ikke lyst til at vise filmen for børn, og er foruroliget over, at den ifølge kino.dk endnu ikke har fået en censurgrænse.