★★★★☆☆
Dramatikeren Edward Albees hovedværk HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? må kandidere til prisen som det forrige århundreds mest uopslidelige teaterklassiker. Der går næppe een sæson, hvor stykket ikke spilles på en dansk scene. Instruktøren Mike Nichols’ uforglemmelige filmdebut, der modtog Oscar-nomineringer i samtlige mulige kategorier, har også bidraget til at holde teksten i den almene bevidsthed.
På Aalborg Teater har teaterdirektøren Hans Henriksen selv påtaget sig at iscenesætte dette udfordrende skuespil i Nicolaj Spangaas bevægelige kvadratscenografi. Væggene er opløste, så vi fra alle sider kan belure dramaet i den passende tæt møblerede stue, men dermed fordufter også noget af den fortættede klaustrofobiske stemning.
Hans Henriksen har i sin iscenesættelse valgt af give skuespillerne og dermed ordene god tid. Forestillingen begynder da også kl. 19 og varer over fire timer, men man fortryder ikke, at man har brugt tiden på den. Det skyldes naturligvis, at grundmaterialet som udgangspunkt er sublimt, men også at skuespillerne gør en stor indsats for at få teksten til at leve. Især Marie Knudsen Fogh og Martin Ringmose må trække det store læs i rollerne som ægteparret Martha og George.
Marie Knudsen bekræfter sin position som Aalborg Teaters førende dramatiske skuespillerinde i øjeblikket, og hendes spil demonstrerer også, hvor knivskarpt et vid, hun har, hvilket gerne måtte udløse en stor komedierolle i næste sæson. Hendes Martha kan nu godt slå fra sig – også rent verbalt, og karakterens manglende selvværd føres tilbage til faderen, der aldrig indså hendes kvaliteter.
Martin Ringmose har godt fat i rollen som den resignerende George, men når han ligefrem griner i den afsluttende aflivning, så går han for vidt, for George elsker sin kone, og hans aflivning af deres fælles fryd bunder ikke i sadisme men kærlighed.
Ringmoses samspil med Østen Borre Simonsen, der illuderer udmærket som den unge biolog Nick, har mange kvaliteteter, men den lange mellemakt bliver for lang, når deres koncentration pludselig ryger, og deres fuldemandspjank pludselig virker privat. Her adskiller Albees sig hverken fra Becket eller Pinter, der skal spilles, hvad der står, ellers ryger musikaliteten i ordudvekslingerne.
Karla Rosendahls kommer på et ganske originalt og tilmed troværdigt bud på rollen som Honey, Nicks smalhoftede viv med hang til cognac. Man kunne dog ønske, at iscenesætter Hans Henriksen i højere grad havde betonet kontrasten mellem Honeys og Marthas situation i forhold til graviditeter. Men at rollen som Honey er et ny højdepunkt i Karla Rosendahls lovende karriere.
Man savner dramatisk drive i Hans Henriksens iscenesættelse, og vi er aldrig helt sikre på, hvilken tilgang, han har til teksten. Men ud fra en litterær og spillemæssig betragtning er der grund til at løse billet til HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? – på Aalborg Teaters store scene.
(Michael Søby)
