★★★☆☆☆
Forestillingen MIT LIV SOM NIELS på Bådteatret er ikke mange minutter gange, før man tænker: Niels Grønne er en hyggelig mand. Og det indtryk holder faktisk hele vejen i den timelange forestilling.
Formålet med forestillinger er at udbrede kendskabet til Niels Grønne, og den ærlighed kan man kun have respekt for. Det er de færreste scenekunstnere, der slipper afsted med at være selvoptaget, og næppe nogen gør det med større lune end netop Niels Grønne.
Det forsonende element er naturligvis en mild selvironi, og hans barndom og ungdoms dårskaber synes på een gang særegne og almene.
Som foredrag betragtet er det ganske underholdende, og de velvalgte ledsagende musikindslag – primært fra den såkaldte danske sangskat – fungerer som medkommentatorer til Niels’ opvækst – en slags græsk kor i dansktop regi.
Anskuer man forestillingen med teaterbrillerne på, er der afgjort mindre at komme efter. Det er Niels Grønne, der viser familiebilleder og agerer nøglescener fra den lykkelige de tidlige år op til dengang han blev klar over, at han var skuespiller.
Den erkendelse er der grund til at glæde sig over, og når genoplevelsen af fortiden foregår så kærlig og præcis som her, som kan man godt leve med, at det snarere er et stand-up foredrag end en ordinær teaterforestilling, vi er vidne til.
(Michael Søby)
