NO WAY HOME
★★★★☆☆
Spider-Man har efterhånden overhalet både Superman og Batman som den mest populære af filmens superhelte. Det forstår man også godt, ikke mindst når han gestaltes af Tom Holland.
En skuespiller, der som barn brillerede på teatret i titelrollen som "Billy Elliot" og mange års dansetræning har givet ham en hel særlig kropslighed, der forekommer ideel, hvis man skal spille Spider-Man. Det komme også fans af alle afskygninger til glæde i dag, når han optræder i sit kropsnære kostume, og hans kække charme er heller ikke til at stå for.
Instruktøren Jon Watts kender Spider-Man ud og ind, og selvom gonglerer med mange bolde i denne film, og henviser rigeligt indforstået til andre titler, så bliver det gjort med sådan et overskud og mere end eet glimt i øjet, at man bare må overgive sig.
Spider-Man har aldrig virket mere menneskelig end i denne film, hvor han netop hænges ud for ikke at være det, og i Tom Hollands skikkelse kan ham tilmed være romantisk, så selv Timothée Chalamet i "Dune" får kamp til stregen i kampen om at vinde den fascinerende Zendaya.
Flere af årets Oscar-kandidater dukker op i småroller blandt andre Benedict Cumberbatch ("Power of the Dog"), Willem Dafoe ("Nightmare Alley") og J. K. Simmons ("Being The Ricardos"), og vi får tilmed et dejlig gensyn med Marisa Tomei (Oscar-vinder via "My Cousin Vinnie").
Der ødsles med effekterne, men om det er tilstrækkeligt til at overgå den mere stilsikre tilgang til brugen af effekter, som vi så det i "Dune" kan diskuteres.
Men instruktørens friske greb på genren og storslåede nytænkning af historien gør denne film til en af de bedste superhelte-film i nyere tid. Fordi den også anerkender, at selv en talentfuld mand som Tom Holland også står på skuldrene af Tobey Maguire og Andrew Garfield.
Alle har de bidraget til at holde Spider-Man flyvende i en branche, hvor det at netværke synes at være blevet en kunstart i sig selv.
